Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
Tenkiske spørgsmål eller skal der mere power i dytten.
Indlæg uden aktivitet slettes ikke, dog bliver der ryddet op i meget gamle tråde.

EMNE: Lidt generelt og Lancer 1.8 di-d 2011 specifikt

Lidt generelt og Lancer 1.8 di-d 2011 specifikt 9 år 4 uger siden #28726

  • Henning
  • Henning's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Fresh Boarder
  • Indlæg: 6
Hej i Misubishi Klubben!

Først må jeg beklage det lange indlæg!
Indtil jeg vælger at blive VIP må jeg begrænse antallet af indlæg... :)

Jeg har for nylig købt en Lancer 1.8 di-d Cleartec årgang 2011 med 50.000 km på tælleren.

Jeg kører ca. 45.000 km årligt til og fra arbejde og den kommer som afløser for en Peugeot 207 1.6 diesel Sportium årgang 2012 - nu med 150.000 km bag sig (hvad det angår den mest pålidelige bil jeg har ejet!)

Er allerede meget glad for den "nye" bil - det er sgu rart lige at kunne trække den op i fart i en ruf, når jeg luller afsted med 110 og det bliver lidt trængt :)

Jeg er dog skuffet over at economiseren påstår jeg kører 26-28 km/l. når det reelt er meget, meget lavere (ca. 17 km/l)
Er det et generelt problem?
Kan man få det justeret, så det viser korrekt ?

Er også noget frustreret over hvor ofte den renser partikel filteret - foreløg er det ca. for hver 300 km. Hver gang kører den ca 15 km, hvor forbruget stiger til ca. 10 km/l ved 110 km/t.
I dag oveni købet 2 gange, da den ikke nåede at "blive færdig" på vej på arbejde (startede da der var ca 10 km tilbage) og så aktiverede igen på vej hjem.
Er det noget der kan justeres - evt. ved skift af "Mode" ? (Jeg har skiftet "Mode", da Peugeot hvor jeg købte bilen ikke kunne finde ud af at nulstille service intervallet...for at få det til at passe til næste eftersyn - sådan cirka...)
Antager interval er 15.000 km ?

Bilen har 18" fælge og de dæk der sidder på er for så vidt OK til mange kilometer endnu, men vil meget gerne høre hvilke erfaringer andre har med dæk på Lanceren.
Mit behov er typisk dansk... gode egenskaber i vådt føre og så mange kilometer som muligt!
Dækstøj kan jeg leve med - en gammel maskinmester som jeg kan jo alligevel ikke høre noget så ... :)

Da jeg arbejder i Middelfart kører jeg dagligt forbi Hindsgaul Auto, og kan se at de er nævnt i sponsor rækken.
Er der nogen der har erfaringer med dem ? (Jeg får 15% rabat ved Peugeot efter mange år der...)

Vil desuden være meget glad for at høre erfaringer med bilen generelt - er der noget man skal være påpasselig med f.eks.


Multimedie snak:
Rockford radioen er nok det bedste jeg har oplevet i en bil!
Udseende virker måske "bedaget", men hold da op der er lyd i den!
Apropos "bedaget" - tænk at finde phone stik i en bil fra 2011 - det havde jeg ikke ventet :)
Jeg har en tablet med Torque installeret og en bluetooth OBDII dongle monteret, så jeg kan se at når den laver rensning af partikel filter, så stiger udstødstemperaturen op til 720 grader - det er lidt smart at kunne se hvad der sker synes jeg :)
Hvisd nogen har erfaringer med Lancerens PID's er jeg MEGET interesseret!

Tabletten bruges også til at gå på Spotify (og lur mig om ikke jeg stiller ind på TdF via Yousee TV når den tid kommer...) og høre andet end P3, så pga. den støj der følger med når man hører musik fra en tablet man oplader, har jeg købt en audio-spole, der sorterer støjen fra.
Vil desuden installere fast USB - oplade stik i dashboardet samt en AUX indgang, begge tæt på tabletten, så jeg slipper for de lange ledninger.
Har foreløbig bestilt diverse fra Conrad Elektronik - bl.a. USB indbygnings sstik - men også printplade, modstande, USB udgange til pålodning osv. så jeg kan lave en specifik Iphone lade port med 2 Amp. kapacitet direkte i dashbordet :)
Hvis nogen er interesseret i at høre mere om projektet kan jeg vende tilbage med mere information efterhånden som jeg får det lavet.
Fandt en gammel micro strømforsyning i bunden af en papkasse, som jeg kan anvende som 5V forsyning og fik det i weekenden loddet sammen, så det virker til min tablet - men Iphone er speciel - så der skal lidt modstande til for at lave bestemte spændinger på data portene før den forstår, at man gerne vil give den lidt strøm at leve af...

Alt skal selvfølgelig ligge inde bag dashboardet, så jeg kun har tabletten og 2 korte kabler.

Ultimativt vil jeg gerne have en touchscreen tablet installeret som head unit, men vil ikke miste rat funktioner og BT hands-free, ligesom de 9 højttalere jo bør bruges, når de nu er der.
Hvis nogen har erfaringer med dette er jeg også meget interesseret!

Håber at jeg har vakt nogle interesser

Mvh
Henning
Vedhæftninger:
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Sv: Lidt generelt og Lancer 1.8 di-d 2011 specifikt 9 år 4 uger siden #28727

Hej Henning og velkommen til klubben.
Det er en super dejlig bil du har købt og skulle efter sigende køre 17-20 pr.l men om det holder ved jeg ikke, Der skulle også være en rabat ordning med ole hinsgaul hvordan det virker ved jeg ikke, Men er erfaren forhandler og har godt styr på ting
Omkring dæk er der nogle som mener at Bridgestone er et super dæk til de biler og nogle skifter til 225-40/18 i stedet ,jeg kører på hankook på mine 19" og dem er jeg godt tilfreds med.

Der er en rabat aftale med Thansen som der er mange der bruger om man så er til det eller ej,

Vi er ikke så mange lancerkører i den årgang 08 -d.d desværre men vi er jo super tilfreds med dem og der er ikke de store problemer med dem ud over normalt service har jeg skiftet støddæmper og vores har pt kørt ca 112500km fra 09 og den skulle gerne holde lidt endnu :P .

Jeg vil glæde mig til at se /hører om dit "projekt" og håber du vil deltage i vores klub /træf i løbet af sommeren.

Håber det er lidt svar på dit indlæg Mvh Torben
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Sv: Lidt generelt og Lancer 1.8 di-d 2011 specifikt 9 år 4 uger siden #28728

  • eXntiC
  • eXntiC's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Platinum Boarder
  • Indlæg: 803
  • Modtagne TAK: 31
Det med partikkelfilteret regenerere ofte er fordi den har beregnet ud fra køremønster osv at sod %'en i filteret er for høj.
Men umiddelbart syntes jeg det virker tideligt at der skulle være problemer med partikkelfilteret allerede efter 50.000km

Det kan være sprøjtefejl/forstøvningen fra indsprøjtningsdyserne som ikke er rigtig og derved ikke får forbrændt brændstoffet helt og efterlader for meget sod. Har selv oplevet det på en Peugeot 206+ 1.4 HDi som heller ikke satte fejl på noget andet end tilstoppet partikkelfilter.

Jeg har et billede hvor du kan se dysespidserne er kokset helt til

WP_20140213_08_59_49_Pro.jpg



Vil evt anbefale du prøver at få nogen der har det rigtige udstyr til at kigge på det. Evt prøv Bell Add's Service Rens 1D+ og Service Rens 2D og evt en Partikkelfilter rens. Det bruger vi af og til på arbejdet og det hjælper i det fleste af tilfældene

www.oliebiksen.dk/shop/bell-add-diesel-494p.html
www.oliebiksen.dk/shop/bell-add-partikelfilterrens-510p.html

Men få lige tjekket op på det inden du bare køber rens og sprøjter i, for at nogen lunde få lokaliseret problemet hvis der er et.

Og nårh ja Velkommen til :) Vi glæder os til at høre mere til dine projekter ! :) Det er altid spændende at se hvad folk har gang i af sjove idder :)
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Sv: Lidt generelt og Lancer 1.8 di-d 2011 specifikt 9 år 3 uger siden #28729

  • Henning
  • Henning's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Fresh Boarder
  • Indlæg: 6
Hej Torben.

Tak for velkomsten!
Ja jeg har faktisk tænkt at tage på et træf - selvom man er i bedstefar alderen (51) kan biler jo stadig være sjovt :)

Der sidder Dunlop SP Sport 5000M 215/45 helårsdæk på nu, men jeg skifter nok snart, da jeg ikke rigtigt kan lide dæk jeg ikke kender "historikken" på. Plus at jeg nok er typen der vil have sommerdæk om sommeren og vinterdæk om vinteren, og der har jeg i mange år sværget til Continental som sommerdæk...
Desuden har venstre forhjul et sår tæt ved fælgen. Cirka 3-4 mm dybt og selvom det nok ikke er kritisk på nogen måde lige der, så er jeg ikke helt glad for det. Jeg så det desværre først efter jeg havde hentet bilen (den havde vinterhjul på da jeg prøvekørte den).

Jeg checkede lige og kan se, at T Hansen faktisk har 225/40 Continental til ca 1060 monteret.
Kan forstå på dig, at 225/40 er OK at skifte til ?
(Hvordan fungerer rabat ordningen i øvrigt ?)

Jeg har faktisk i dag købt fronten til en Navi head unit af Peter Nully - når det kommer vil jeg kigge på hvordan jeg kan beholde Rockford radioen og så montere en tablet i fronten - det vil nok ikke være helt nemt, men jeg glæder mig allerede :)
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Sv: Lidt generelt og Lancer 1.8 di-d 2011 specifikt 9 år 3 uger siden #28730

  • Henning
  • Henning's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Fresh Boarder
  • Indlæg: 6
Hej eXntiC!

Tak for de gode råd mht. partikel filteret!

Jeg har ikke fået nogen alarm pga. partikel filteret, så måske er det køre mønsteret?
Jeg kører ca. 95 km hver vej - har 5 km til motorvejen - 85 km på motorvej og 5 km efter afkørslen til arbejdet.
Er der forskel på hvordan ECU'en bestemmer hvornår der skal renses afhængig af valgt MODE ? (Mener jeg har den indstillet til en af EU modes lige nu...)
Men det køremønster burde jo alt andet lige betyde minimal tilsodning ..?

Jeg har kørt distancen lidt forskelligt:
Pga. at econometeret viste 28 km/ltr i 5 gear ved 110 km/t har jeg gjort det nogle gange (men som skrevet i mit første indlæg så passer det ikke...)
Den seneste uge har jeg kørt både med 110 km/t og 130km/t (hvor jeg må det) - ved begge hastigheder viser tabletten (Torque programmet) ca samme forbrug, hvorimod econometeret viser at bilen er mere økonomisk ved 130 end ved 110 ...
Til at starte med tænkte jeg at det måtte hænge sammen med at turboen giver noget mere ved højere rpm, men er altså rigtigt meget i tvivl...
Og er helt sikker på at econometeret viser alt, alt, alt for meget !

Baseret på de par tankninger jeg har foreløbig er økonomien reelt ca. 16-17 km/l
Skal have tanket op igen i morgen tidlig, og så har jeg tal for 110 km/t (primært)

Jeg kan se på de billeder af dyser du satte i dit indlæg, at de åbner ved for lavt tryk eller lækker.
Håber ikke at jeg er ude i sådan noget, men vil gerne give bell add diesel 494 et skud - jeg finder jo hurtigt ud af om det er sådan noget.

Jeg har en idé om at den tidligere ejer ikke har behandlet bilen alt for godt, for den er temmelig beskidt indeni...
Har købt et sæt diverse rengørings artikler ved T Hansen (Så kører det fra dig...) og skal have givet den en tur.
Desuden har den "kun" gået lidt under 50.000 på 4 år og det er jo reelt for lidt for en diesel med partikel filter.

Jeg vil forsøge at tage fri en times tid i morgen og besøge Hindsgaul Auto og se om det er noget for dem at få mig som kunde - de kunne jo starte med at checke motoren u/b :)

Mht projekter så skal jeg nok vende tilbage :)

Igen - takker for velkomsten!
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Sv: Lidt generelt og Lancer 1.8 di-d 2011 specifikt 9 år 3 uger siden #28732

  • Nully
  • Nully's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2277
  • Modtagne TAK: 46
Hej Henning
Velkommen til håber du kan lave noget smart ud af den Navi head unit jeg sender dig idag

Alle vores rabatter gælder VIP medlemmer og der skal bare vises medlemskort ved køb,jeg tror ikke der er rabat på dæk hos THansen desværre

Men det bliver spændende at se dit projekt
Galant for ever
Den ene af 2 der selv har kørt en højre styret Evo 3
Den eneste af 2 der selv har kørt en Evo 8
Har selv kørt et modulvogntog fra Frode Laursen på 25m
www.nullysgalant.dk
www.mitsu-shop.dk
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
Tid til at oprette siden: 0.178 sekunder