Som der bliver nævnt, så vil undervognen blive en del stivere når du går fra gamle støddæmpere/fjedre til nye. De vil så efter et stykke tid falde lidt mere på plads, men mange producenter, især ford, er begyndt at sælge fjedre der er lavet til biler med store motorer selvom man køber dem til små motorer. De bliver derfor en del hårdere end hvis man hoppede tilbage i tiden og købte nogle dengang. Det er lidt sørgeligt, men det er altså det de er begyndt på.
Jeg har selv næsten lige sat nogle KYB Excel-G støddæmpere + Spidan fjedre på og jeg må sige at vejgrebet er godt, men de er samtidig også særdeles hårde at køre rundt med. Det er dog ikke støddæmperne du som sagt skal være så bange for, men nærmere at dine fjedre er for hårde. Hvis du har en ikke-GDI model (dvs. GLS/GLX), så har de helt sikkert solgt dig nogle GDI fjedre. Jeg har endnu ikke fundet aftermarket fjedre som rent faktisk er så bløde, som dem bilen er født med. Du må derfor lære at leve med det og kompensere med nogle bløde dæk. Du skal som sagt også lige huske på, at tjekke dæktrykket i manualen da de 4 bar er sindssygt.