Hejsa
Jeg er for nyligt blevet ejer af en brugt Mitsubshi Carisma 1.9 DI-D MP fra 2003. Fik den leveret nysynet og med ny tandrem til kun kr 24500,- og den kører ganske udmærket.
Men, men, men..
Helt problemfri er den ikke, hvilket man heller ikke kan forvente til den pris. To af problemerne er særligt generende:
1: En rytmisk pivelyd fra højre forhjul der afhænger af farten, og som dæmpes når man bremser. Mekanikeren påstod at det kan være "spin-pladen" som han kaldte den det (tror han mener ankerpladen?), som kan være bøjet en smule og derfor gnider mod bremseskiven.
2: Nr 2 problem virker lidt mere alvorlig, synes jeg... Når man kører over vejbump, ned over kantsten eller hvis man drejer lidt skarpt kommer der ofte en "klonk" lyd fra venstre bagende. Jeg troede først det var donkraft eller noget andet der måske lå og rumsterede i bagagerummet, men det kan jeg udelukke. Jeg kan også udelukke at bagenden rammer mod vejen, og der er intet slør i udstødningen. Kan der være noget galt med støddæmperen eller lign.? Synes bare det er mærkeligt, når den blev synet få dage før jeg købte den..
Ved i hvad disse gener kan skyldes?
Mvh
Martin