Hej folkens. Nyt medlem her
Da jeg ikke helt aner hvad jeg skal stille op med min spand, prøver jeg lige her.
Jeg har en Colt CZ3 fra 2008. Den har rullet 88.000 Km. og der har ikke været nogen problemer indtil nu,
I forgårs da de havde varslet snestorm, så lukkede ABS systemet ned under bykørsel. Meget praktisk
Både ABS og ASC lampen lyser konstant når bilen startes, men slukker kort efter at jeg begynder at rulle. Herefter kan der gå alt fra 10 til 30 sekunder, Biip Biip og så tænder de igen, og er tændt resten af køreturen.
Da bilen står i en god del sne på parkeringspladsen, har jeg ikke haft mulighed for at komme til sensorene direkte, men har derimod pillet multistikket af ABS-blokken i motorrummet, og har målt sensorene ud. Det er ikke gammeldags induktions-sensorer der sidder på bilen, men derimod moderne Hall-sensorer (Halvleder-sensorer)
Jeg har Mitsu's egen værkstedshåndbog på CD-ROM og den foreskriver at de alle skal måle imellem 5,9 til 8,4 mA målt i serie med en 12V forsyning. Dette har jeg målt, og de måler alle 6,8 mA. Jeg har ligeledes Ohm'et til plus og til stel, og de 3 sensorer måler Ca. 200 Kohm til stel. Ifølge Værktedshåndbogen skal de bare måle over 5 Kohm. Den sidste har så stor modstand til stel at den ikke kan måles med mit maks 2 Megaohm instrument.
Mit instrument der normalt viser benzinøkonomi viser --.-- eller 99,9 Km/l - Så vidt jeg har kunne google mig frem til, så ER det en sensor der er defekt - Kan i nikke genkendende til dette ?
Jeg har mulighed for at få bilen på gør det selv værksted hvor de har en generel OBD-II fejlkodeudlæser med CAN, kan jeg mon umiddelbart udlæse fejlkoden og finde ud af hvad der er galt, eller er koderne mon uden for normal OBD-II standard, og kun en MUT-III kan læse dem ?
Jeg har en oversigt i håndbogen der fortæller hvilke fejlkoder en defekt/kortsluttet sensor vil give.
Et langt indlæg, men måtte hellere få alle detaljerne med...
// Per.