Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
Tenkiske spørgsmål eller skal der mere power i dytten.
Indlæg uden aktivitet slettes ikke, dog bliver der ryddet op i meget gamle tråde.
  • Side:
  • 1

EMNE: ABS & ASC lampe lyser, hvad nu ?

ABS & ASC lampe lyser, hvad nu ? 11 år 5 måneder siden #27284

  • Zapro
  • Zapro's profilbillede
Hej folkens. Nyt medlem her :)

Da jeg ikke helt aner hvad jeg skal stille op med min spand, prøver jeg lige her.

Jeg har en Colt CZ3 fra 2008. Den har rullet 88.000 Km. og der har ikke været nogen problemer indtil nu,

I forgårs da de havde varslet snestorm, så lukkede ABS systemet ned under bykørsel. Meget praktisk :unsure:

Både ABS og ASC lampen lyser konstant når bilen startes, men slukker kort efter at jeg begynder at rulle. Herefter kan der gå alt fra 10 til 30 sekunder, Biip Biip og så tænder de igen, og er tændt resten af køreturen.

Da bilen står i en god del sne på parkeringspladsen, har jeg ikke haft mulighed for at komme til sensorene direkte, men har derimod pillet multistikket af ABS-blokken i motorrummet, og har målt sensorene ud. Det er ikke gammeldags induktions-sensorer der sidder på bilen, men derimod moderne Hall-sensorer (Halvleder-sensorer)

Jeg har Mitsu's egen værkstedshåndbog på CD-ROM og den foreskriver at de alle skal måle imellem 5,9 til 8,4 mA målt i serie med en 12V forsyning. Dette har jeg målt, og de måler alle 6,8 mA. Jeg har ligeledes Ohm'et til plus og til stel, og de 3 sensorer måler Ca. 200 Kohm til stel. Ifølge Værktedshåndbogen skal de bare måle over 5 Kohm. Den sidste har så stor modstand til stel at den ikke kan måles med mit maks 2 Megaohm instrument.

Mit instrument der normalt viser benzinøkonomi viser --.-- eller 99,9 Km/l - Så vidt jeg har kunne google mig frem til, så ER det en sensor der er defekt - Kan i nikke genkendende til dette ?

Jeg har mulighed for at få bilen på gør det selv værksted hvor de har en generel OBD-II fejlkodeudlæser med CAN, kan jeg mon umiddelbart udlæse fejlkoden og finde ud af hvad der er galt, eller er koderne mon uden for normal OBD-II standard, og kun en MUT-III kan læse dem ?

Jeg har en oversigt i håndbogen der fortæller hvilke fejlkoder en defekt/kortsluttet sensor vil give.

Et langt indlæg, men måtte hellere få alle detaljerne med...

// Per.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Sv: ABS & ASC lampe lyser, hvad nu ? 11 år 5 måneder siden #27285

  • eXntiC
  • eXntiC's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Platinum Boarder
  • Indlæg: 803
  • Modtagne TAK: 31
hvis du har mulighed for at låne den tester der,så er det vel bare at prøve det ellers må du til den lokale mitsu og få kigget på det.

De målinger man kan lave på de ny type følere syns jeg ik rigtig man kan stole på. Det bedste du vil kunne gøre er at hvis der er mulighed for det, at måle ud til hver enkelt føler i stikket som sidder på ABS/ESP blokken med et scope. Sæt tænding på bilen og drej det hjul du skal måle, rundt og se om svingningerne er ens.

Men jo det er sikkert en defekt føler. Det er det 9 ud af 10 gange. Det er yderst sjældent ABS/ESP enheden selv fejler noget. Har dog oplevet at hvis bilens batteri er ved at være for dårligt, kan det have indvirkning på både abs/esp og evt airbag som tænder og lyser, fordi de kommer under min. spænding under start, så de ikke har strøm til at kommunikere med hinanden.
Sidste redigering: 11 år 5 måneder siden af eXntiC.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Sv: ABS & ASC lampe lyser, hvad nu ? 11 år 5 måneder siden #27286

  • Zapro
  • Zapro's profilbillede
Tak for venligt svar.

Jeg var på gør det selv værkstedet og smide en Würth tester på, og den indikerede straks at Højre bag sensor var defekt.

Jeg bestiller et ny hos Autobremsen i morgen tidlig, og så må jeg montere den og se hvad der sker. De tager ca. 300,- for dem bagtil og ca. 400 for dem foran.

Sjovt nok, når jeg kigger i mine notaer, så var det ganske rigtigt også denne sensor der skilte sig en lille bitte smule ud i forhold til de andre 3, da jeg lavede testen som var anført i Værkstedshåndbogen :-)

Jeg melder lige tilbage når jeg har skiftet den, om det afhjælper problemet, jeg håber sku ikke at det er sådan en "krans" der er defekt, de er vidst møgsvære at skifte.

Jeg har iøvrigt monteret et sprit nyt Varta Silver for 14 dage siden, da jeg havde taget livet af mit andet batteri på bare 2 år. Jeg har en del strømforbrug i bilen og en dårlig vane med at spille musik med slukket motor, det er der sku ikke noget Pb-batteri der kan lide...

// Per.
Sidste redigering: 11 år 5 måneder siden af Zapro.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Sv: ABS & ASC lampe lyser, hvad nu ? 11 år 5 måneder siden #27287

  • Sigma-3.0-v6
  • Sigma-3.0-v6's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Gold Boarder
  • Indlæg: 280
  • Modtagne TAK: 2
Hej Zapro:

Vil lige skynder mig, at sige vi har Autobremmsen som sponser, så hvis du har lyst kan du blive VIP her i klubben og allerede begynde, at spare penge ved dit første køb :-) Mindes jeg rigtigt, kan vi få rabat op 40% hos dem.

ja 300 kr for Vip ska jo ligges ud, men nåre året er omme og man hat købt sprnkler væske hos Thansen osv. og tager rabaten med har man som oftest vundet i den sidste ende :)

Et lille forslag :-)

Godt fik klaret dit problem med en føler.
Med venlig hilsen

Tommy Pedersen

Ps. Sigma GT, Fordi jeg kan og fordi jeg er den eneste :-)
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Sv: ABS & ASC lampe lyser, hvad nu ? 11 år 5 måneder siden #27292

  • Zapro
  • Zapro's profilbillede
Hej Alle.

Jeg har købt ny ABS sensor hos Autobremsen, Den kostede vidst 294,-

Desværre så afhjalp det ikke problemet. Da jeg tog den gamle sensor ud, så var den godt snasket i rust-støv og snavs. Jeg kan også konstatere at baghjulslejet er færdigt, så det er nok det der er skyldt i at navet er ødelagt også.

Så nu står den på nyt leje eller nav, jeg er nok mest tændt på at skifte hele navet som helhed, for ABS-ringen er jo tydeligt rusten.

Hvis nogen herinde mangler en bag ABS-sensor, så har jeg en lettere brugt, men 100 % funktionel til salg ;-)

Jeg ringer til Autobremsen i morgen for at forhøre mig på prisen på sådan et Nav.

// Per.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
  • Side:
  • 1
Tid til at oprette siden: 0.133 sekunder