Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
Tenkiske spørgsmål eller skal der mere power i dytten.
Indlæg uden aktivitet slettes ikke, dog bliver der ryddet op i meget gamle tråde.
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: HJÆLP! Kun ca. 2 volt på gul ledning til min bilradio

HJÆLP! Kun ca. 2 volt på gul ledning til min bilradio 17 år 11 måneder siden #2157

  • 's profilbillede
Hey allesammen!

Min kæreste og jeg har lige købt en Mitsubishi Colt 1.6 GLXI fra 1996. Der fulgte ingen bilradio med, så vi har lige købt én idag.

Jeg ville tilsluttet den, men den ville ikke tænde og der kom kliklyde fra sikrings-relæet under rattet til højre. Jeg tjekkede sikringen til radioen, men den var ikke sprunget.

Jeg tog mit voltmeter i brug, og det viste sig at der kun er 2 volt på den gule ledning i ISO-stikket. I den røde ledning (hvor der skal være 12V på når bilen står på tænding) kommer der fint 12V når jeg sætter bilen på tændning. Men den gule bliver ved med at blive på 2-3V.

Jeg tog en samlemuffe og "brokoblede" den røde og den gule ledning - så nu virker mit anlæg trods alt når der er tænding på (men den mister naturligvis alt gemt data/radio-stationer fordi der ikke er nok konstant strøm på den gule ledning).

Hvad er der galt? Nogle siger at det er dårlig stelforbindelse. Er der nogen måde jeg kant teste det på? Mit batteri måler fint 12V selv når bilen er 100% slukket.

Hvad er problemet? Håber virkelig at I kan hjælpe mig med at få mit anlæg i min nye Colt til at virke. :)

På forhånd tusinde tak!

Med venlig hilsen,

Simon P. Testrup
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

HJÆLP! Kun ca. 2 volt på gul ledning til min bilradio 17 år 11 måneder siden #15327

  • 's profilbillede
Hey

Nu er du vel helt sikker på at den gule ledning ikke er til motorantennen, den kører nemlig kun med 2 volts spænding ?? :wink:
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

HJÆLP! Kun ca. 2 volt på gul ledning til min bilradio 17 år 11 måneder siden #15328

  • 's profilbillede
PowerbaitDK skrev:
Hey

Nu er du vel helt sikker på at den gule ledning ikke er til motorantennen, den kører nemlig kun med 2 volts spænding ?? :wink:

Heey PowerbaitDK,

Yeah, temmelig sikker. Fordi hvis jeg holder stikkene op imod hinanden, passer det sammen. Men du i princippet ret - fordi hvis man, ser på selve Mitsubishi's standard-stik, er 12V-ledningen hvid. Men når jeg sætter min ISO-convertor på og ind i radioen, bliver ledningen gul.

Har du, eller andre, gode ideer?

//Testrup
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

HJÆLP! Kun ca. 2 volt på gul ledning til min bilradio 17 år 11 måneder siden #15329

  • Mathæus
  • Mathæus's profilbillede
Tror jeg ville trække en ny +ledning fra batteriet.
Gør jeg altid når jeg smider radio i biler - har ikke helt tiltro til at man kan trække 8-10apm. igennem de papirs-tynde ledninger der sidder i standard... :)
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

HJÆLP! Kun ca. 2 volt på gul ledning til min bilradio 17 år 11 måneder siden #15330

  • 's profilbillede
Mathæus skrev:
Tror jeg ville trække en ny +ledning fra batteriet.
Gør jeg altid når jeg smider radio i biler - har ikke helt tiltro til at man kan trække 8-10apm. igennem de papirs-tynde ledninger der sidder i standard... :)

Hey Mathæus,

Mange tak for rådet. Men hva' så rent sikringsmæssigt? Så går jeg jo i princippet uden om bilens sikringsboks og kan risikere at brænde radioen af hvis der skulle ske noget? Altså - der sidder godt nok en sikring omme bag på radioen - men det må være ën udgående sikring.

Jeg har fået et tip om at lave en ny stelforbindelse. Det vil jeg gå hjem og prøve - virker det ikke, så har du ret - så er den eneste udvej at trække en ny ledning fra batteriet.

I den forbindelse: Nogle der ved hvor det er bedst/nemmest at trække ledninger igennem ind til kabinen? På et tidspunkt skal jeg naturligvis også trække en 12V ledning ned til en forstærker i bagagerummet.

Nogle der kan give et tip vedr. det?

Tak!

//Testrup
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

HJÆLP! Kun ca. 2 volt på gul ledning til min bilradio 17 år 11 måneder siden #15331

  • Mathæus
  • Mathæus's profilbillede
Til +ledning kan man købe en sikrings-holder på et stykke ledning - vil tro du kan købe den i de fleste bil-butikker (bilxperten, bil-ting m.m.) - har det nemlig også bedre med at der sidder en sikring på ledninger til batteri'et.

Mener der er et hul fra motorrum til kabine i højre side af bilen. Der har jeg sneget en +ledning til både radio og forstærker igennem. Er dog kun en 10mm^2 ledning jeg har igennem og jeg er ikke 100 på at man kan få en ledning igennem der er meget større.
Men husk at få ledningerne igennem gummi-fætteren der sidder i hullet. Ellers kan pladen gnave sig igennem isoleringen på ledningen og det er bare så kedeligt at skulle til at fikse. +det kan ikke gå igennem syn (hvis de da tjekker)
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
  • Side:
  • 1
  • 2
Tid til at oprette siden: 0.157 sekunder