Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig
Har du haft en positiv eller negativ oplevelse
med din forhandler eller værksted så skriv det her.
SKRIV SOBERT! - Ellers er det spild af din tid!
Indlæg uden aktivitet slettes ikke.
Ikke medlemmer kan kun læse i dette forum.
  • Side:
  • 1

EMNE: Ris til Bjarne Hjorth Automobiler, Hårup ved Silkeborg

Ris til Bjarne Hjorth Automobiler, Hårup ved Silkeborg 19 år 2 måneder siden #998

  • 's profilbillede
Her kommer også en lille historie, om hvordan man kan blive snydt af en autoforhandler. For ca. 10 måneder siden købte jeg en Mitsubishi Galant 2,0 GTI 16V Dynamic-4 fra 1992 ved ovenstående autoforhandler, der påstod at bilen stod som var den helt ny. Der var i servicebogen skrevet at bilen var undervognsbehandlet hvert andet år siden 1993, og efterset igen hvert andet år. Sidste bilen var blevet undervognsbehandlet var 2 dage før jeg og min hustru hentede bilen. Så forhandleren fortalte mig, at bilen var 112% i orden, og der var skiftet en hel masse ting ved bilen, som jeg desværre ikke kan huske, hvad var, og han ville selvfølgelig ikke skrive ned, hvad det var der var blevet lavet ved bilen. Nu ca. 10 måneder efter står jeg og ca. 27.000 kr. fattigere, fordi bilen ikke var i den stand ved salget, som jeg havde forventet. Det startede med at bremsepedalen forsvandt ned i gulvet, da jeg en dag trak håndbremsen. Jeg fik bilen transporteret på et værksted i Århus området, hvor jeg bor. Der fortalte jeg, at han gerne måtte give bilen et check, da bilen snart skulle til syn. Dagen efter ringede han til mig, og fortalte at han havde en dårlig nyhed til mig. Bilen var næsten tærret væk i bundet. Alle hulrum var knastørre, der var ikke tegn på undervognsbehandling. Vedkommende der havde undervognsbehandlet bilen, har åbenbart ikke gjort det, eller ikke gjort det godt nok. Rustarbejdet løber op i ca. 12.000 kr. Resten af regningen er diverse andre ting og sager, blandt andet ny køler, bremserør og slanger samt nye bremser over det hele. Jeg har kontaktet FDM, men de ved ikke om de kan hjælpe mig, da jeg skulle sendt bilen ud til Bjarne Hjorth Automobiler, for at få ham til at lave bilen, men det tænkte jeg ikke på, da jeg fik chocket om det med bilen. Bjarne Hjorth Automobiler henholder sig også til, at jeg købte bilen privat af ham, og derved ikke har nogen krav på garanti, men det står der ikke på slutsedlen, som er firmaets standardslutseddel. Værkstedet, der har lavet bilen, har i samråd med mig, tilbudt Bjarne Hjorth Automobiler at lave noget af rustarbejdet, han skulle skifte forvangen, den vange der helt foran holder køler, kofanger og skærme på plads, hvilket han purre nægtede, så nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, for jeg føler mig snydt så det basker. Er der nogen der har nogle råd til mig om, hvad jeg skal gøre for at få nogle af mine penge tilbage. Hele familien er stadig glade for bilen, for det er ikke dens skyld at den tidligere ejer er ude på at snyde folk. Bilen skal til syn den 8. marts 2005.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

RE: 19 år 2 måneder siden #9161

  • 's profilbillede
Det er noget af en kattepine du er kommet i :cry:

Først og fremmest var det et godt træk at kontakte FDM, de har en mindre hær af jurister som er vant til disse spørgsmål.

At forhandleren påstår at bilen er solgt/købt privat kan du såmænd være fløjtende ligeglad med, rent juridisk har du købt bilen af en forhandler, fra lovgivningens side er han forpligtet til at yde 2 års reklamationsret (ikke at forveksle med garanti) denne reklamationsret er delt op således at forhandleren de første 6 måneder har bevisbyrden, hvilket betyder at han skal bevise at fejlene IKKE var tilstede på købstidspunktet, de sidste 18 måneder har køber bevisbyrden.

Reklamationsretten er ufravigelig, det har derfor ingen betydning at sælger har noteret eks. "6 mdr garanti", "købt som beset" osv i slutsedlen.

Nu kunne man jo tro at køber så på det nærmeste var nødt til at være en mindre "teknikguru" for at skulle kunne bevise at fejlen var der på købstidspunktet, men ofte er det kun et spørgsmål om at køber forklarer at bilen er brugt normalt.

Der er naturligvis også forskel på hvor graverende fejlene er sammenlignet med prisen, alder på vognen og om det er sikkerhedsmæssige fejl og mangler.

I dit tilfælde står der sort på hvidt i servicebogen at vognen er meget regelmæssigt undervognsbehandlet, hvilket meget nemt kan bevises at være en lodret løgn.

Eneste uheldige er at du ikke har kontaktet sælger før evt. udbedring, men er gået direkte til et andet værksted.

Alt i alt vil jeg mene at du står godt, sælger har uden tvivl vidst at vognen ikke har været undervognsbehandlet (dette ville kunne ses med det blotte øje)

Jeg håber at du FDM med på sidelinien.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
  • Side:
  • 1
Tid til at oprette siden: 0.119 sekunder